Vestermølle Møllelaug

Riddersalen - kulturarvsperle
og sommer-vielsespavillon


Riddersalen 2011, fredet af Kulturarvsstyrelsen, genskabt ved hjælp fra mange gode kræfter. Bemærk vinduerne, som her mod øst stort set er intakte fra bygningen i 1912.

Riddersalen blev bygget i 1912 - og fredet af Kulturarvsstyrelsen i 2005 af to årsager:

  1. Bygningen er tidstypisk for pavillonbyggeri i Skandinavien i begyndelsen af det 20. århundrede og har derfor kulturhistoriske værdier
  2. Bygningen har store arkitektoniske værdier.
Hvem er så arkitekten? Ingen ved det! Men vi ved, at der i 1909, tre år før Riddersalen blev indviet, var landsudstilling i Århus. Den begivenhed fandt sted i en række pavilloner, som arkitekten professor Rosen havde tegnet.

Formentlig er Riddersalen et plagiat af en af Landsudstillings-pavillonerne. En lokal tømrermester har med tommestok, blyant og blok været på studierejse til Århus. I dag ville det have ført til en plagiatsag ved domstolene.

I dag er moderpavillonen i Århus væk, men Riddersalen står her - og er fredet af Kulturarvsstyrelsen.

Riddersalen havde næppe klaret mange flere vintre. Undervejs er den gentagne gange lappet sammen uorginalt - med asbesttag, med plader på siderne, ved at lukke en dør for at lave kornlager etc. Rådgiverne og Kulturarvsstyrelsen i fællesskab fandt frem til det oprindelige udseende, og ud herfra blev totalrenoveringen gennemført.

Borgerskabets feststed og dansant for ungdommen
For snart 100 år siden var Riddersalen Skanderborgs borgerskabs sommerfeststed. Det var også her, Det Kgl. Teaters turnerende skuespillere dinerede, når de spillede på friluftsscenen i Dyrehaven eller i øvrigt var på egnen.

Aktiviteten var så stor, at der i tilknytning til Riddersalen blev bygget en Munkestue, en dansepavillon og en keglebane samt et lysthus. Her holdt karle og piger fra egnens gårde til mange sommeraftener og til lørdags-dansant. Nogle har fået en tår over tørsten. Her har været slagsmål. Og ude i buskadserne er der blevet kriblet og krablet. Det hævdes, at mangen en skanderborger er blevet undfanget på Vestermølle - og ikke altid ved den far, der kom på dåbsattesten. Men nu er det længe siden...

Alt har sin tid, og Riddersalens var kort. I 1954 stoppede skibsejer Molbeck sejladsen på søen med det gode skib Ternen, som havde lagt til neden for Riddersalen. Omsætningen kunne ikke længere bære.

Før nedtagningen gik i gang, blev der bygget en lade hen over Riddersalen, som derefter - i tørvejr - styk for styk blev taget ned, nummereret og gennemfotograferet. Ud herfra og efter gamle håndværksmetoder blev den ny Riddersal skabt - i stor udstrækning af ny "gamle" materialer. Alt skulle være som i 1912. F.eks. er der malet med linolie - adskillige gange i tynde lag og efter de farver, der blev fundet nederst på det gamle træ. Byggemøde. Her ses, hvordan den ny "gamle" Riddersal blev til under Ladens beskyttende vægge og tag.

En af Danmarks første plansiloer for korn
Men samtidig gjorde mejetærskeren sit indtog på Vestermølle. Nu manglede der plads til løst korn.
Vestermølles ejer, sognekongen Markus Hansen, formand for Skanderborg Bank, Landboforeningen og meget mere, var nu ejer. Han brækkede gulvet i Riddersalen op og sømmede det på væggene til afstivning. Samtidig gravede han tre spadestik ned og lagde cementgulv. Og så var her en af Danmarks første plansiloer for korn. Ren og skær vandalisme, vil mange sige i dag - i en bygning, som Kulturarvsstyrelsen har fredet!

Vi kan takke Markus Hansen for vandalismen. For i en voldsom storm i 1994 faldt Munkestuen og Dansepavillonen. Kommunen fik med det samme skidtet kørt væk og destrueret - inden der fra København kunne komme besked om kulturarv og restaurering. Nogle skal nok have ærgret sig over, at Riddersalen ikke også faldt, men den holdt - måske takket være afstivningen af væggene.

Efter fredningen i 2005 stod kommunen som ejer med en pligt til istandsættelse. Der var sat 600.000 kroner af hertil.

Arbejdsmarkedets Feriefond reddede Riddersalen
Men prisen blev 2.850.000 kroner. Møllelauget søgte Arbejdsmarkedets Feriefond om pengene - og fik dem bevilget i april 2009. I oktober samme år blev arbejdet igangsat - efter at der var bygget en stållade hen overe den gamle, nu helt faldefærdige Riddersal. Alt blev kørt på værksted, registreret og sorteret. Samtidig blev der lavet tegninger, så en ny bygning kunne laves præcis som den gamle.

I juli 2010 stod Riddersalen her igen. Vinduerne mod øst er de gamle og store dele af vinduerne mod syd og vest samt spær og tømmer i loftet er også originalt og dermed 100 år gammelt. Men hovedparten af Riddersalen er ny - om end opført præcis som i 1912. Kulturarven står her - og ikke blot som et museum.

Her holdes fester som i gamle dage, og fra maj til oktober foregår Skanderborg Kommunes borgerlige vielser på lørdage her i disse romantiske omgivelser. Allerede fra august 2010 blev der her gift op til seks par på en vielsesdag.

Der går så godt, at Møllelauget er begyndt at give garanti for lykkelige ægteskaber. Dog føjes der til - med lav stemmeføring: "Så længe det varer".

En betydelig del af de gamle spær kunne genbruges. Forsommer 2010. Den beskyttende Lade er pillet ned, det er ved frivillig arbejdskraft tid til anlæg af have omkring Riddersalen.