Vestermølle Møllelaug


M/S Dagmar sejler på Skanderborg Sø i henhold til sejlplan, som ses på www.dagmar.mono.net Ved henvendelse til rederiet kan træffes aftale om gruppebestilling eller leje af særture fra og til Vestermølle uden for sejlplanen.

På turen rundt i Skanderborg Sø fortælles over skibets højttalere om søen, byen, egnen, historie - og historier - efter manuskript, som bringes her.

Tekst og speak: JLC
April 2011

Landbrugsrådgivning Syd Varde har besøgt Vestermølle. Efter et par timer i Møllehusets udstillinger og på Virtuelt Museum blev der fortsat med en tur på M/S Dagmar, som fra og med 2011 har fået anløbsbro ved Vestermølle. Her er gruppen fotograferet med Vestermølle i baggrunden.

01) Lige så snart, der lægges fra:

Velkommen!

Velkommen ombord på M/S Dagmar! I de næste cirka 80 minutter glæder vi os til at tage jer med på en rundtur på en af Danmarks smukkeste søer. Undervejs vil vi fortælle om noget af det, som I kan se.
Der bliver også tid til en historie eller to om det, der er hændt på søen og i Skanderborg gennem tiderne.

Indimellem skal vi nok tie stille, så I får lejlighed til at snakke og bare nyde sejladsen.

Vores tur begyndte fra Byparken neden for Skanderborg Kulturhus, som blev indviet i 1998. Udover koncertsal og biograf rummer huset bibliotek, foyer, mødelokaler og kafe.

Der foregår mellem kommunen og husets bestyrelse drøftelser om en betydelig udvidelse af Kulturhuset.


02) I direkte forlængelse af velkomsten:

Danmark solgte Sct. Thomas i 1917, Skanderborg fik en ny Sct. Thomas

Landskabet omkring Skanderborg Sø og øerne i søen er skabt af istiden. Men ingen regel uden undtagelse. Ud for Kulturhuset lidt mod syd ligger en lille ø. Den er skabt af bagermester Thomas Brædstrup.

Bagermesteren var en dynamisk mand, som i det 18. århundrede stod for opførsel af mange huse på Skanderborgs hovedstrøg, Adelgade. Det betød, at han ofte skulle af med udgravningsjord.

Også Dengang var der isvintre til. Så i januar og februar satte han sine folk til med hestevogn og trillebør at køre jord, sten og skidt ud på isen. Alt forsvandt af sig selv, når det blev forår.

Men forurening har det med at dukke op igen. Sidst i det 18. århundrede var der pludselig ved sommerlavvande en lille holm med siv omkring i søen. Og da vandstanden blev sænket med en halv meter i 1912 og yderligere en hel meter i 1932, var her en helårs-ø.

Sænkningen af vandstanden havde til formål, at landbrugsjorder især ved søens sydøst-ende ude ved Ringkloster ikke længere blev sat under vand, når der var tøbrud. Andre steder, bl.a. i Skanderborg by, gav det mulighed for at bygge huse tæt på søen.

Det ny stykke Danmark havde ikke noget navn, men det rådede folkeviddet bod på. Da årsagen til den ny ø var Thomas Brædstrup, lå navnet lige for: Sct. Thomas

Nok solgte Danmark Sct. Thomas og de øvrige vestindiske øer i 1917, men vi har nu stadigvæk Sct. Thomas - endda skabt af menneskehænder.

Indtil for nogle få år siden var der siv omkring øen. Så blev den invaderet af vildgæs, og i løbet af kun to år havde de nippet alle skud under vandet, så sivbræmmen fuldstændig forsvandt.


03) Lidt før ankomst til Kvickly:

Slagteri, Kvickly og Lille Nyhavn

Hvor Kvickly ligger nu, lå frem til 1960'erne Skanderborgs svineslagteri. Mens bagermester Brædstrup kørte jord i søen, lod slagteriet spildevandet gå samme vej.

Heldigvis er det mange år siden, at Skanderborg fik rensningsanlæg. Specielt i de senere år har beboere ved søen noteret sig, at vandet bliver mere og mere rent. Langt hen på forsommeren er det nu muligt at se søbunden på en meter vand eller mere.

Syd for Kvicklys P-plads er der planer om at opføre et eksklusivt butiks- og boligcenter med navnet Lille Nyhavn. Her skal graves en kanal, og omkring den bliver der, dels i bestående - dels i nye bygninger - indrettet butikker og cafeer. I etagerne ovenover kommer der eksklusive boliger.


04) Når der er kig ind i søens nordvesthjørne:

Roklubben, Sejl- og Motorbådsklubben, Lidt om Skanderborg sø

Heroppe i den nordvestlige ende af søen, inde ved den brede bro, har vi Skanderborg Roklub. Den tæller 140 meget aktive medlemmer. To betingelser skal opfyldes for at blive medlem. Man skal være 12 år, og man skal kunne svømme.

Om lidt har vi inde til venstre Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub. Her er 300 aktive medlemmer. Mens roklubbens folk deles om klubbens både og reserverer tider, har medlemmerne i Sejl- og Motorbådsklubben vand under egen køl.

I Danmark er der 2.700 søer, som er større end 10.000 kvm., eller en hektar. Skanderborg Sø er på 860 hektar og dannet under den sidste istid for 10.000 år siden. Søens gennemsnitsdybde er på otte meter. På det dybeste sted er der 19 meter vand.

Søen består af to bassiner, Store Sø, som vi sejler i nu, og Hylke Sø, som vi kommer til. I folkemunde kaldes Hylke Sø for Hylke Hav.

Søen er Danmarks sjette største, halv så stor som Mossø, som Skanderborg Sø afvandes til via Tåning Å. Danmarks største sø, Arresø på Sjælland, er på 3.950 hektar og dermed fire og en halv gange så stor som Skanderborg Sø.


05) Mens der endnu er kig til venstre op mod nord:

Nonnebjerg og Niels Ebbesen

I 1340 var Danmark gældsat til tyske grever og ude af stand til at betale renter og afdrag. Det fik Den kullede Greve, Gerhard den 3. af Holsten, til at gå op i Jylland med 11.000 mand for at inddrive sine tilgodehavender. Ved Kolding delte han hæren i tre og sendte afdelinger til Varde og Viborg, mens han selv med 4.000 mand drog til Randers.

Adelsmanden Niels Ebbesen tog med bare 47 mand af sted fra Skanderborg Slot for at gøre op med greven. 1. april ved højlys dag gik de ind i Randers og gemte sig, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus og huggede, som der står i fortællingerne, hans hoved af over sengestokken. Da de var hædersmænd og ikke ville beskyldes for rovmord, slog de på tromme og bekendtgjorde deres gerning, inden de steg til hest og red ned mod broen over Gudenåen. Her var Niels Ebbesens søstersøn Svend Trøst blevet tilbage. Han havde løsnet alle broens planker, og da morbror og hans mænd var vel over åen, smed han plankerne i vandet, så forfølgerne måtte stoppe.

Men det endte galt. Senere på året 1340 havde en holstensk hærenhed besat Skanderborg Slot. Niels Ebbesen belejrede slottet med en bonde- og rytterhær, men måtte pludselig trække sig tilbage for ikke at blive klemt mellem de belejrede og 600 holstenske ryttere, der kom til undsætning sydfra. Til sidst blev Niels Ebbesen og hans mænd omringede, og alle blev hugget ned.

Niels Ebbesen fik hovedet skilt fra kroppen og blev lagt på hjul og stejle på Nonnebjerg - derovre bag ved Roklubben, cirka hvor den store gule bygning står. Om natten kom dog brave danske mænd og tog den store helts jordiske rester for at føre dem til hans hjemby Vestervig i Thy, hvor han menes begravet.

Nede i Skanderborg, lidt nord for Kvickly, står der en mindesten for Niels Ebbesen, og en af byens store skoler bærer hans navn.


06) Lidt før Vestermølle:

Vestermølle ved Skanderborg Sø

Vi nærmer os Vestermølle - gennem mere end 500 år et betydeligt landbrug med møllerivirksomhed. Her kom bønderne kørende for at få deres korn malet ved vandets kraft fra møllehjulet og siden en turbine.

Vestermølle var leverandør af mel til hoffet, da Frederik II i perioder regerede Danmark fra Skanderborg Slot fra sin indsættelse som konge i 1559 til han drak sig ihjel i 1588.

Hovedparten af de 135 hektar, der hørte til gården, er i dag by her oppe bag skrænter og skov. Der er 45 meter i forskel mellem sø-overfladen og dette plateau.

I 1987 købte Skanderborg Kommune bygningerne og resten af jorden. De næste 22 år var præget af forfald.

Men siden 2009 er der investeret 29 millioner kroner i det, der i dag er Kultur- og Aktivitetscenter Vestermølle. Skanderborg Kommune er kommet med knap en tredjedel af pengene, hovedparten af investeringen kommer fra en lang række fonde, virksomheder og foreninger.

Vestermølle er i dag ramme om værksteder samt forenings- og mødelokaler for en række folkelige foreninger. Disse foreninger har i fællesskab søgt og fået bevilget de mange millioner kroner. Kommunen har vederlagsfrit stillet Vestermølle til rådighed for foreningerne, foreløbig frem til 2036.

Vestermølle er i dag ramme om:

  • Skanderborg Jagtforening
  • Skanderborg Lystfiskerforening
  • Livslang Idræt Skanderborg
  • Vestermølle Håndværkerlaug
  • Skanderborg Junior Sejl Klub
  • Skanderborg Stenhuggerskole
  • Det Danske Spejderkorps Skanderborg Gruppe
  • Aktiv Fritid Skanderborg
  • Skanderborg Kompetencecenter og
  • Vestermølle Møllelaug

Møllelauget har udstillinger og museum i det gamle møllehus. Her kan besøgende se den istandsatte turbine udnytte vandets kraft, så den gamle stenkværn kan male korn til mel og generatoren lave jævnstrøm, lys og varme.

Melproduktionen er godkendt af Fødevaremyndighederne og sælges fra møllen.

Møllens Kornmagasin er indrettet som et Virtuelt Museum. Her kan besøgende på skærme studere
  • Danmarks historie gennem de seneste 500 år
  • vores erhvervs- og andelshistorie siden 1860'erne
  • de udfordringer, vi i Danmark og globalt står overfor, når det gælder produktion af fødevarer og alternativ energi til en verdensbefolkning, som hvert døgn siden 1950 er vokset med 220.000 mennesker - eller fire gange Skanderborg Kommunes indbyggertal.

Disse udstillinger er lavet af Syddansk og Københavns universiteter.

Tilsammen tæller foreningerne på Vestermølle mellem 1.300 og 1.400 medlemmer.

Rotary, Lions Club, Round Table, Soroptimisterne og et lokalt erhvervsledernetværk har fra 2010 henlagt deres mødeaktiviteter til Vestermølle. Det øger brugerbefolkningen på stedet til flere end 1.500 mennesker, hvortil kommer et tocifret antal tusinde besøgende hen over året.

Indtil 1954 var der en anløbsbro for datidens turistbåd Ternen i Vestermølles Sydhave. En ny 52 meter lang bro på samme sted blev indviet 30. april 2011. Efter 57 år er Vestermølle igen på sejlplanen.

Lige inden for anløbsbroen ligger Riddersalen - en træpavillon, som er fredet af Kulturarvsstyrelsen. Den blev totalrenoveret i 2009/10. Her foregår Skanderborg Kommunes borgerlige vielser i sommerhalvåret. Omgivelserne er så romantiske, at Vestermølle næsten giver garanti for lykkelige og holdbare ægteskaber.

Bryllupsfesten kan bagefter holdes i Riddersalen - eller i et af møde- og festlokalerne i Møllehuset, der også rummer en restaurant, som har åbent hver dag året rundt - bortset fra søndag aften.

Fra Vestermølle udgår et godt fire km. langt Spor i Landskabet. Det er en fantastisk natur-vandretur på halvanden times tid. En brochure om turen er slået op her på skibet - og kan tages i en gul stålkasse opsat ved Vestermølles P-plads.


07) Ved Kalvø:

Kalvø

Herinde ser I Kalvø. En del af de cisterciensermunke, som i 1172 anlagde Øm Kloster ved Mossø, kom herfra.

Dengang var vandstanden halvanden meter højere og øen ikke særlig stor, men kloster og en lille kirke var der plads til.

I dag er Kalvø et yndet mål for bådfolk med frokostkurv.

De tider, da landmænd havde kreaturer græssende her om sommeren, er forbi.


08) Når vi er fri af Kalvø:

Ejerskabet til Sct. Thomas endeligt fastslået af Landsretten i 1946
Dommen er forkert, men den står ved magt alligevel


Vi er nu fri af Kalvø og til højre, mod nord, kan I se Sct. Thomas - søens menneskeskabte ø. Den er, fremgår det af en Landsretsdom fra Viborg i 1946, 65 gange 25 meter. Bag dommen ligger en forunderlig historie.

Bagermester Thomas Brædstrup, manden bag øen, døde som en velstående mand, men arvingerne formåede ikke at holde på formuen. Lidt efter lidt blev hans besiddelser solgt. I 1911 købte hotelejer P. Olsen en matrikel på søens vestside, altså ovre på den anden side af søen. Han havde aldrig været i tvivl om, at nordsiden af Sct. Thomas fulgte med i handelen, for sådan var det, når skellinjerne blev ført ret ud i vandet fra søbredden.

Ejerskabet var på de tider økonomisk interessant, fordi der hørte rettigheder til fiskeri og rørskær med. Dengang havde vildgæssene endnu ikke udryddet sivene. Olsen kapitaliserede værdierne.

Mange år senere blev naboen, bagermester Brædstrups da 80 årige svigerdatter, enkefru Marie Cornelia Hansen, født Pedersen, vred over, at fremmede mennesker fiskede og skar rør ved Sct. Thomas. Hun gik i 1945 til retten i Skanderborg og fremførte, at hvis man i stedet for at trække skellinierne ret ud fra søbredden lod dem følge forløbet inde fra land, så ville Olsens efterkommeres søbesiddelse kun være en trekant vand inde ved bredden. For tilfældigvis skrumpede deres grund nede ved søen, mens deres naboers grunde ved vandlinien havde tragtform.

Dommeren var ikke i tvivl: Alle med søbred har lige rettigheder og lige linier ud i vandet. Enkefru Marie Cornelia Hansen tabte. Men hun gav ikke op. Og i Landsretten fik hun sin vilje - efter at have ført en stribe navne fra byens bedre borgerskab som vidner.

Sagen er i mange år blevet brugt som eksamensopgave på jurastudiet på Århus Universitet. Det er jo et godt spørgsmål: Pludselig er der en ny ø! Hvem tilhører den?

Det interessante er, at studenterne for ikke at dumpe skulle nå til samme resultat som byretten. Eftertidens juridiske ekspertise forkaster Landsretsdommen.

Men det er nu alligevel den, der står ved magt. Lov & Ret kan godt give stof til eftertanke.


09) Efter en kort pause:

Sct. Thomas til Kommunekemi,
eller Casino på Sct. Thomas?

For en del år siden indgik Sct. Thomas i valgkampen til Skanderborg Byråd. For at få lidt fut i debatten foreslog en borger både i avisen og TV Østjylland, at en sådan ø - skabt ved forurening - blev gravet op og kørt til Kommunekemi. TV inviterede borgmester Aleksander Aagaard og hans udfordrer Kjeld Nyhuus Christensen ned til søbredden med udsigt til Sct. Thomas.

Her, for snurrende kamera, lovede borgmesteren at lytte til borgerønsket. Det var på tide at rydde op i mere end 100 års gammelt svineri, sagde han.

Men Nyhuus var uenig. Han fandt afstanden til øen så stor, at der kunne være tale om internationalt farvand. Ud herfra foreslog han etablering af et skattefrit casino og andre herligheder på Sct. Thomas.

Alligevel blev Aleksander Aagaard genvalgt. Men han holdt ikke sit løfte om at køre Sct. Thomas til Kommunekemi - og det til trods for, at øen vistnok er giftig! Nogle hævder, at der gror fluesvamp inde mellem træerne.


10) På det lange stræk fra Kalvø om til Hylke Hav:

Fisk og fugle

Skanderborg Sø er ganske fiskerig. En del lodsejere fanger ål i ruser, men den mest kendte spisefisk er nok sandarten, en ædel- og rovfisk, som har gode betingelser, da søen har en overflod af både skaller og brasen. Her kan fanges sandart på op til 10 kg. Der er også mange gedder, og takket være udsætning af yngel har søen en voksende bestand af sø-ørreder.

Skanderborg Sø er relativt fladvandet og har mange bugter, vige, odder og småøer. Det giver grobund også for et rigt og varieret fugleliv - fra nattergale over blishøns, lappedykkere og ænder til fiskehejrer og den ikke alle steder lige populære skarv.


11) Lidt senere

Chr. IV lærte at sejle på Skanderborg Sø

Frederik II's søn, Christian IV, havde hovedparten af sin opvækst dels på Koldinghus, dels på Skanderborg Slot. Historien fortæller, det var på Skanderborg Sø, han lærte at sejle. Der skulle være bygget en minifregat til formålet.

Christian var 11 år, da hans far døde i 1588. Frem til 1596 blev landet i hans navn regeret af et råd. Han blev kronet som 19-årig og regerede i 52 år til sin død i 1648. Han overtog et stort og mægtigt Danmark og efterlod sig en masse fantastiske bygninger, bl.a. Børsen, Rosenborg og Rundetårn. Samtidig rodede han sig ud i en masse krige, hvoraf de afgørende blev tabt. Da Chr. IV døde, var Danmark skrumpet og statskassen tom.

Han forlod Skanderborg og sunde jyske skikke for tidligt.


12) Lidt senere:

"Vi hæver vandstanden, men
kun i den sydvestlige ende"

Ved byrådsvalget i Skanderborg for nogle år siden opstillede Naturlovspartiet med naturgenopretning som hovedpunkt på valgprogrammet. Det var afgørende for listen at få vandstanden i søen hævet med 1,5 meter til niveauet før den første sænkning i 1912.

På et vælgermøde gav en borger sådan på en måde principiel støtte til kravet. Men samtidig appellerede han til Naturlovspartiet om at være kompromisvilligt. Plus 1,5 meter ville sætte sit præg. Selv behøvede borgeren og hans kone f.eks. ikke købe vandseng til soveværelset.

"Hvad mener du med kompromis?" spurgte Naturlovspartiets spidskandidat.

Svaret lød: "Vi hæver vandstanden med halvanden meter, men kun i den sydvestlige ende af søen - omme i Hylke Hav."

Partiet fik 171 stemmer og kom ikke ind. Det er derfor, at denne sejltur foregår cirka 23,5 meter over havets overflade og ikke 25 meter.


13) Ved indsejlingen i Hylke Hav:

Golfklub med anløbsbro og badestrand
og Tour de Gudenå

Vi runder nu pynten på halvøen Temnæs og sejler ind i Hylke Hav. Ret fremme har vi Skanderborg Golf Klub. Af klubbens hjemmeside fremgår det, at 18-hullers banen med et par på 68 er Danmarks smukkest beliggende. Og i tilgift skulle det være Danmarks eneste golfbane med egen anløbsbro og sandbadestrand, som ligger ud for hul 2. Banen er forholdsvis kort, men kuperet og kræver både kondition og præcision.

Var vi fortsat ligeud, var vi kommet hen til Hylke Havs vestside. Her har alle togrejsende mellem Horsens og Skanderborg været, da banen løber på en dæmning, som skærer et stykke af søen.

Inde bag dæmningen, i den minisø, der er her, er der også en lille ø - nemlig Sct . Helene.

Skanderborg Sø's afløb løber under banedæmningen og senere på vestsiden af minisøen under motorvejen og ud i Tåning Å til Mossø og herfra ud i Silkeborgsøerne og Gudenåen.

Hvert år den 2. weekend i september er der Tour de Gudenå med cirka 800 kanoer og kajakker.

Kajakkerne starter fra Byparken i Skanderborg, hvor Dagmar har anløbsbro. Allerede når pagajroerne når herom i Hylke Hav, er der betydelig spredning i feltet. Løbet, der har stor international deltagelse, strækker sig over to dage og 127 km. frem til målstregen i Randers.


14) Lidt efter, der er vendt ved Golfklubben:

Luftwaffe, Frihedsmuseum, reformationen
og de kongelige vildtbaner - samt
Skanderborg Museum



Vi er nu begyndt på turen tilbage til Byparken. Først sejler vi over mod Skanderborg Dyrehave. Under besættelsen etablerede tyskerne her Luftwaffes danske hovedkvarter, godt skjult i skoven og med bro- og dæmningsforbindelserne i begge ender af området stærkt bevogtet.

Et par af betonbunkerne fra dengang er bevaret og i dag indrettet til et Frihedsmuseum, som bestemt er et besøg værd.

Dyrehaven er formentlig del af årsagen til, at den jagtglade Frederik II yndede at bo på Skanderborg Slot, som dengang havde fire fløje. I dag står alene Slotskirken tilbage. Den er også et besøg værd.

Mens den katolske kirke sad på sjælene i Danmark, var klostrene store jordbesidderne. Med reformationen i 15 hundrede tallet så Kronen anledningen til at fratage kirken både jord og magt, så det var oplagt, at kongehuset blev protestantisk.

Kirkens jordbesiddelser i Øst- og Midtjylland blev i stor udstrækning udlagt til vildtbaner, styret fra Skanderborg Slot. Her havde alene Kongen adgang til at drive jagt. Og han mente det alvorligt. Der var dødsstraf for krybskytteri. En sjælden gang kunne majestæten dog finde på i venlighed at benåde en dømt - og nøjes med at stikke øjnene ud på ham.

På Skanderborg Museum, som ligger mellem byen og Slotsholmen med Slotskirken, er der spændende udstillinger både om Frederik II og dagliglivet på egnen i århundrederne herefter.


15) Før ankomst til Vandrerhjemmet:

Vandrerhjem, Kano- og kajakklub

Om lidt er vi fremme ved Skanderborg Vandrerhjem & Kanocenter. Her kan den rejsende overnatte både i nyistandsatte værelser og hytter, og det er muligt at leje såvel kanoer som motorbåde.

V ed siden af Vandrerhjemmet ligger Skanderborg Kano- og Kajakklub, som har cirka 200 medlemmer.

På første del af sejladsen kom vi inde ved byen forbi baglænsroernes tilhørssted. Herude har forlænsroerne hjemsted og klubhus.


16) Ved Badeanstalten:

Dyrehaven som festivalområde

Ude fra Vandrerhjemmet og frem her til Badebroerne er den bagvedliggende Dyrehave fra onsdag til søndag den anden uge i august hjemsted for Danmarks Smukkeste Festival. Inklusive 10.000 frivillige hjælpere og de mange nysgerrige besøgende, som vandrer rundt i bodgaderne udenfor musikområdet, er der i løbet af festivaldagene omkring 50.000 mennesker i Dyrehaven. Der er musik fra flere scener under bøgetræerne - og leben på campingpladser både tæt på festivalområdet og et par km. herfra ude på vestsiden af Dyrehaven.

Lidt længere fremme inde bag ved anløbsbroen ligger Hotel Skanderborghus. Plænerne omkring hotellet er i festivaldagene fyldt op med telte, flere meter høje øldåser og frilandsgrisehytter - og hvad man ellers kan finde på at overnatte i.


17) Efter Anløbsbroen:

Æbelø og Morten Børup

Om lidt runder vi Æbelø. Til venstre vil I kunne se en sejlkanal, som lige præcis ikke er dyb nok til, at vi kan komme igennem. Vi må udenom.

Bag ved Æbelø ser I Slotskirken, den eneste fløj, som er tilbage af det gamle renæssanceslot i Skanderborg.

På udturen fortalte vi om Niels Ebbesen, som vog Den kullede Greve i Randers og selv blev dræbt og lagt på hjul og stejle i Skanderborg og har fået en skole opkaldt efter sig.

Herinde bagved i den vestlige del af det gamle Skanderborg ligger Morten Børup Skolen og Morten Børup Hallen.

Som dreng vogtede Morten Børup får og køer i Skanderborrig Enge alt ved den blanke sø. Først sent kom han på latinskole i Århus, hvor lærerne hurtigt opdagede hans usædvanlige evner. Efter studier i København og Køln blev han rektor på Århus Katedralskole og kendt ud over landet bl.a. for at skrive musik og poesi - og for ikke at tugte sine elever. Den form for pædagogik var ikke almindelig i 15 hundrede tallet.


18) Når Æbelø er rundet:

Mange vil bo i Skanderborg

Se engang ind til venstre og få et sidste kig af Slotskirken.

Herfra og hjem til Byparken og Kulturhuset kommer vi forbi en række attraktive huse, hvoraf mange ligger på smalle og lange grunde. Det har givet plads til flere boliger langs søbredden.

I det hele taget er det eftertragtet at bo i Skanderborg. I de senere år er der BYGGET op imod 1.000 huse og ejerlejligheder i Skanderborg Bakker lige nord for byen, og på få år er der samtidig fundet plads til og bygget op imod 300 boliger i det gamle Skanderborg byområde.

Udviklingen standser ikke. Der arbejdes med en plan for flere end 2.000 boliger mellem Skanderborg Øst og de gamle landsbyer Gram og Fruering. Det bliver et spændende projekt med mange mindre boligområder ind mellem anlagte småskove, søer og stisystemer.

Naturen og Skanderborgs nærhed til Horsens, Silkeborg og Århus samt motorvej og jernbane, trækker folk til.

Hvad enten I bor i kommunen her eller er gæster i Skanderborg, siger vi afsluttende tak, fordi I ville tage turen med Dagmar. Vi håber, I vil nyde også de sidste minutters sejlads med os.