Vestermølle på østsiden
af Skanderborg Sø
Navnet Vestermølle kan findes i historiebøgerne i hvert fald 500 år tilbage. Sandsynligvis har her været vandmølle også tidligere.
Vestermølle ligger på østsiden af Skanderborg Sø. Forklaringen på navnet er, at møllegården i flere hundrede år var det vestligste punkt i det gamle Fruering Sogn.
Mølleriet har gennem århundrederne ligget, hvor det er også i dag, Over årene har her været forskellige møllehuse - alle neden for mølledammen og indtil 1940 med et vandmøllehjul som drivmiddel for kværnen inde i møllen. Møllehjulet blev afløst af en mere energieffektiv turbine.
N.C. Løvschall købte Vestermølle i 1881. Hans søn, Christian Frederik Løvschall, gift med Johanne Marie Klindt, overtog gården i 1890.
Katastrofen 28. juni 1909
En mærkedag i Vestermølles historie er 28. juni 1909 kl. 17. Dengang gik Oddervej ind gennem gården.
Ovenfor mølledammen, hvor Oddervej nu løber på en dæmning, var der dengang en Store Mølledam. Bag den lå, som i dag, et større engareal - en slags svamp, som kan suge selv kraftige regnskyl til sig og afgive vandet langsomt, så det kan ledes over møllehjulet over tid. Det var der penge i.
28. juni 1909 var møllen sammenbygget med gårdens stuehus - det hele var en stråtækt bindingsværksbygning. Lynet slog ned og satte møllen og beboelsen i brand. Møbler, malerier, senge og husgeråd blev i hast bjærget ud på gårdspladsen. Hunden måtte hentes ud to gange, men løb ind igen og omkom i flammerne.
Efter torden kommer der ofte kraftig regn, og det var tilfældet denne junidag - som sjældent før.
Engen kunne ikke klare opgaven som svamp, hvorfor Store Mølledam blev fyldt og brød sammen ned mod mølledammen, som vi ser i dag. Så gik det galt også her med dæmningsbrud til følge. En slags tzunamibølge, der kom fra landsiden, skyllede resterne af det brændende hus samt møbler og husgeråd på gårdspladsen ud i Skanderborg Sø. Ifølge aviserne var der endda en brandmand, der skyllede med. Han blev reddet svømmende mellem senge, der var gået ild i. Det havde der måske også været før, men ikke helt sådan, skrev en reporter.
De menneskeskabte klimaforandringer kan - hvad følgerne i form af uvejr angår - spores tilbage til i hvert fald 28. juni 1909.
Nyt stuehus - og fra svinesti til gourmet-restaurant
Møllerfamilien bestemte, at man aldrig mere ville sove tre meter under mølledammens vandoverflade.
Derfor blev der bygget et nyt stuehus ovenfor og nord for mølledammen. Der står 1909 på sydgavlen.
Mølleriet blev opbygget igen, nu i gule sten. Der, hvor der havde været beboelse, blev der svinestald og vognport med hø- og halmlofter ovenpå. Vognporten var, hvor der i dag er restaurant - med en træfacade og porte.
Efter krigen kom mekaniseringen og traktorerne, og så var det sket med heste og gammeldags vogne. Behovet for vognporten var der ikke mere. Portene blev pillet ned og en murstensvæg opført, og bagved blev der lavet svinestier og krybber.
Også i dag sker der affodring her, men nu med lækre retter og vine, lys og servietter samt god betjening.
Der har tidligere været servering på Vestermølle, først et simpelt traktørsted. Det blev i 1912 udbygget til restaurant. Samme år blev en del af sydlængen samt haven syd for gården bortforpagtet til en driftig vært på Skanderborg Jernbanerestaurant, Chr. Christensen. Han var tømreruddannet og opførte en 97 kvm. stor træpavillon i haven - en sommerrestaurant, Riddersalen.
Famlien Løvschall solgte i 1925 Vestermølle til A. Mikkelsen, men allerede to år efter købte Markus og Gerda Hansen gården. Markus Hansen boede på Vestermølle i 70 år.
135 hektar 45 meter over søoverfladen,
Gennem forpagtninger og opkøb udviklede Vestermølle sig til en større gård på 135 hektar Hovedparten af marken lå 45 meter over Skanderborg Sø oppe på den anden side af de bøgeklædte moræneskrænter.
Det har, bogstaveligt talt, været et hestearbejde med gammeldags kassevogne at få afgrøderne kørt hjem til gården og møget fra staldene den anden vej. Bygningerne har ligget virkelig upraktisk. Men det var her, vandet - og dermed møllen - lå.
Skanderborgs udvikling efter krigen er hovedsagelig sket ovenfor bakkerne, og det kom til at koste Vestermølle livet som landbrugsejendom. I 1987 købte kommunen den gamle møllegård, som derefter fik lov til at forfalde frem til 2009.
Dog var der beboere her, nemlig
Hver for sig havde disse foreninger lavet mere eller mindre gennemgribende istandsættelser af lokaler i de bygninger, der var ved at falde sammen.
I dag bor der ni foreninger på Vestermølle, udover de nævnte også
Møllelauget disponerer Riddersalen og Møllehuset - to bygninger, der i 2009 og 2010 er istandsat for 15,5 millioner kroner, når køb af inventar medregnes. I Møllehuset er der fundet plads også til:
Seks mennesker samledes i 2001
Møllelauget stiftet i 2004
De store bygningsrenoveringer er sket i 2009 - 2011. Men arbejdet begyndte tidligere:
Kommunen udtalte sig om formål og økonomi,
Møllelauget gik i gang med at skaffe millioner
Kommunen bestemte, at området skulle bruges af foreninger, som dækker natur-, fritids- og kulturhistoriske interesser, og at der på Vestermølle skulle være en restaurant. Samtidig afsatte byrådet seks millioner kroner til formålet - og sagde til foreningerne, de selv måtte skaffe 12 millioner.
Møllelaugets bestyrelse svarede, at det ville koste 36 millioner at sætte Vestermølle ordentligt i stand. "Nå!" sagde byrådet. "Så må I selv skaffe de 30!" Møllelaugets bestyrelse tog fejl. Det kommer kun til at koste 33 millioner, og byrådet er siden kommet med yderligere midler, bl.a. 2,1 millioner kroner til indretning af Det Danske Spejderkorps lokaler. Til gengæld kan spejdernes gamle by-tilholdssted på en udsigtsgrund ved salg indbringe kommunekassen et betydeligt større beløb.
Alt i alt kommer foreningerne på Vestermølle selv til fra fonde, foreninger, firmaer og egen økonomi at skaffe godt 23 millioner kroner.
Møllelauget tog udfordringen op - i første omgang vedrørende Møllehuset og Riddersalen, hvor der nu er investeret 15,5 millioner kroner. Det resultat troede ikke ret mange på for fem år siden, men Møllelauget kløede på - og har fået stor folkelig opbakning. I dag er der cirka 450 medlemmer af Møllelauget. Der er fortsat enkelte ledige medlemsnumre - og stadig brug for bred opbakning.
Det blev i 2009 besluttet at koordinere fundraising-arbejdet til det samlede Vestermølle og overlade opgaven til Møllelauget.
Navnet Vestermølle kan findes i historiebøgerne i hvert fald 500 år tilbage. Sandsynligvis har her været vandmølle også tidligere.
Vestermølle ligger på østsiden af Skanderborg Sø. Forklaringen på navnet er, at møllegården i flere hundrede år var det vestligste punkt i det gamle Fruering Sogn.
Mølleriet har gennem århundrederne ligget, hvor det er også i dag, Over årene har her været forskellige møllehuse - alle neden for mølledammen og indtil 1940 med et vandmøllehjul som drivmiddel for kværnen inde i møllen. Møllehjulet blev afløst af en mere energieffektiv turbine.
N.C. Løvschall købte Vestermølle i 1881. Hans søn, Christian Frederik Løvschall, gift med Johanne Marie Klindt, overtog gården i 1890.
 |
 |
| Fra før brand- og oversvømmelseskatastrofen i 1909 |
 |
 |
Katastrofen 28. juni 1909
En mærkedag i Vestermølles historie er 28. juni 1909 kl. 17. Dengang gik Oddervej ind gennem gården.
Ovenfor mølledammen, hvor Oddervej nu løber på en dæmning, var der dengang en Store Mølledam. Bag den lå, som i dag, et større engareal - en slags svamp, som kan suge selv kraftige regnskyl til sig og afgive vandet langsomt, så det kan ledes over møllehjulet over tid. Det var der penge i.
28. juni 1909 var møllen sammenbygget med gårdens stuehus - det hele var en stråtækt bindingsværksbygning. Lynet slog ned og satte møllen og beboelsen i brand. Møbler, malerier, senge og husgeråd blev i hast bjærget ud på gårdspladsen. Hunden måtte hentes ud to gange, men løb ind igen og omkom i flammerne.
Efter torden kommer der ofte kraftig regn, og det var tilfældet denne junidag - som sjældent før.
Engen kunne ikke klare opgaven som svamp, hvorfor Store Mølledam blev fyldt og brød sammen ned mod mølledammen, som vi ser i dag. Så gik det galt også her med dæmningsbrud til følge. En slags tzunamibølge, der kom fra landsiden, skyllede resterne af det brændende hus samt møbler og husgeråd på gårdspladsen ud i Skanderborg Sø. Ifølge aviserne var der endda en brandmand, der skyllede med. Han blev reddet svømmende mellem senge, der var gået ild i. Det havde der måske også været før, men ikke helt sådan, skrev en reporter.
De menneskeskabte klimaforandringer kan - hvad følgerne i form af uvejr angår - spores tilbage til i hvert fald 28. juni 1909.
Nyt stuehus - og fra svinesti til gourmet-restaurant
Møllerfamilien bestemte, at man aldrig mere ville sove tre meter under mølledammens vandoverflade.
Derfor blev der bygget et nyt stuehus ovenfor og nord for mølledammen. Der står 1909 på sydgavlen.
 Det "ny" Vestermølle med Stuehuset fra 1909/10. Sprøjtespor i kornmarken indikerer, vi formentlig er oppe i 1970'erne, måske endda 1980'erne. |
Mølleriet blev opbygget igen, nu i gule sten. Der, hvor der havde været beboelse, blev der svinestald og vognport med hø- og halmlofter ovenpå. Vognporten var, hvor der i dag er restaurant - med en træfacade og porte.
Efter krigen kom mekaniseringen og traktorerne, og så var det sket med heste og gammeldags vogne. Behovet for vognporten var der ikke mere. Portene blev pillet ned og en murstensvæg opført, og bagved blev der lavet svinestier og krybber.
Også i dag sker der affodring her, men nu med lækre retter og vine, lys og servietter samt god betjening.
 Restaurant i haven, en del af Sydlængen og Riddersalen |
 Det "ny" møllehus efter branden og den gamle sydlænge |
Der har tidligere været servering på Vestermølle, først et simpelt traktørsted. Det blev i 1912 udbygget til restaurant. Samme år blev en del af sydlængen samt haven syd for gården bortforpagtet til en driftig vært på Skanderborg Jernbanerestaurant, Chr. Christensen. Han var tømreruddannet og opførte en 97 kvm. stor træpavillon i haven - en sommerrestaurant, Riddersalen.
 |
 |
| Udenfor og inde i Riddersalen | |
Famlien Løvschall solgte i 1925 Vestermølle til A. Mikkelsen, men allerede to år efter købte Markus og Gerda Hansen gården. Markus Hansen boede på Vestermølle i 70 år.
135 hektar 45 meter over søoverfladen,
Gennem forpagtninger og opkøb udviklede Vestermølle sig til en større gård på 135 hektar Hovedparten af marken lå 45 meter over Skanderborg Sø oppe på den anden side af de bøgeklædte moræneskrænter.
Det har, bogstaveligt talt, været et hestearbejde med gammeldags kassevogne at få afgrøderne kørt hjem til gården og møget fra staldene den anden vej. Bygningerne har ligget virkelig upraktisk. Men det var her, vandet - og dermed møllen - lå.
Skanderborgs udvikling efter krigen er hovedsagelig sket ovenfor bakkerne, og det kom til at koste Vestermølle livet som landbrugsejendom. I 1987 købte kommunen den gamle møllegård, som derefter fik lov til at forfalde frem til 2009.
Dog var der beboere her, nemlig
- Skanderborg Junior Sejlklub
- Skanderborg Jagtforening
- Skanderborg Lystfiskerforening
- LOFs Stenhuggerskole og
- Aktiv Fritid
- Vestermølle Marked
Hver for sig havde disse foreninger lavet mere eller mindre gennemgribende istandsættelser af lokaler i de bygninger, der var ved at falde sammen.
I dag bor der ni foreninger på Vestermølle, udover de nævnte også
- Livslang Idræt
- Det Danske Spejderkorps, Skanderborg Gruppe
- Vestermølle Haandværkerlaug
- Vestermølle Møllelaug, som også omfatter Vestermølle Marked.
Møllelauget disponerer Riddersalen og Møllehuset - to bygninger, der i 2009 og 2010 er istandsat for 15,5 millioner kroner, når køb af inventar medregnes. I Møllehuset er der fundet plads også til:
- Restaurant Vestermølle
- Rotary
- Lions
- Round Table
- Round Tables Seniorklub
- Aktive erhvervskvinders forening Soroptimisterne.
Seks mennesker samledes i 2001
Møllelauget stiftet i 2004
De store bygningsrenoveringer er sket i 2009 - 2011. Men arbejdet begyndte tidligere:
- I 2001 samledes seks mennesker for at drøfte, hvad Vestermølle kunne blive til.
- I februar 2003 vedtog Skanderborg Kommune Lokalplan 119, som bestemte Vestermølles fremtid.
- 30. marts 2004 var kredsen vokset til 40, og Vestermølle Møllelaug blev stiftet.
- I maj 2004 fredede Kulturarvsstyrelsen Riddersalen. Det ville koste et millionbeløb at restaurere den tidstypiske og arkitektonisk spændende bygning fra 1912.
- I 2005 kom Skanderborg Kommune med en hvidbog. Heri blev anslået, at det ville koste 17 millioner kroner at sætte bygningerne på Vestermølle i stand.
Kommunen udtalte sig om formål og økonomi,
Møllelauget gik i gang med at skaffe millioner
Kommunen bestemte, at området skulle bruges af foreninger, som dækker natur-, fritids- og kulturhistoriske interesser, og at der på Vestermølle skulle være en restaurant. Samtidig afsatte byrådet seks millioner kroner til formålet - og sagde til foreningerne, de selv måtte skaffe 12 millioner.
Møllelaugets bestyrelse svarede, at det ville koste 36 millioner at sætte Vestermølle ordentligt i stand. "Nå!" sagde byrådet. "Så må I selv skaffe de 30!" Møllelaugets bestyrelse tog fejl. Det kommer kun til at koste 33 millioner, og byrådet er siden kommet med yderligere midler, bl.a. 2,1 millioner kroner til indretning af Det Danske Spejderkorps lokaler. Til gengæld kan spejdernes gamle by-tilholdssted på en udsigtsgrund ved salg indbringe kommunekassen et betydeligt større beløb.
Alt i alt kommer foreningerne på Vestermølle selv til fra fonde, foreninger, firmaer og egen økonomi at skaffe godt 23 millioner kroner.
Møllelauget tog udfordringen op - i første omgang vedrørende Møllehuset og Riddersalen, hvor der nu er investeret 15,5 millioner kroner. Det resultat troede ikke ret mange på for fem år siden, men Møllelauget kløede på - og har fået stor folkelig opbakning. I dag er der cirka 450 medlemmer af Møllelauget. Der er fortsat enkelte ledige medlemsnumre - og stadig brug for bred opbakning.
Det blev i 2009 besluttet at koordinere fundraising-arbejdet til det samlede Vestermølle og overlade opgaven til Møllelauget.